Firbjergsande
Firbjergsande er én af de to lejrskoler på Venø. Firbjergsande ligger på vestsiden af Venø på en pragtfuld 11 tdr. land stor grund med udsigt over fjorden. Firbjergsande har igennem tiden været ramme om mange lejrskoler, sommerlejrer og familieweekender. Der er i alt 86 sovepladser fordelt i fire sovesalsbygninger.
Se Firbjergsandes egen hjemmeside for at få yderligere oplysninger om lejren.



Venø Børne- og Ungdomshus
Huset, kaldet Børnehuset, ligger i skønne omgivelser midt på Venø tæt ved kirken og havnen. Busrute 346 stopper lige ved huset. Stedet kan betegnes som en lille lejrskole og har tidligere tjent som daginstitution på øen.
Huset har 2 store rum, ét med helt nyt og fuldudstyret køkken. Der er 8 senge og man medbringer selv sengetøj/sovepose og lagen. Der er 1 badeværelse og 1 toilet. Dejlige indhegnede udenomsarealer med 2 shelters og bålplads. Huset er meget velegnet til børnefamilier.
Der er en projektor til rådighed.
Huset kan lejes en enkelt dag til et arrangement men også til overnatning.
Priser: 1 dag 500 kr., 1 døgn 800 kr., 2 døgn/weekend 1500 kr., 1 uge 4000 kr.
Rengøring skal man selv klare og alle remedier/midler er til rådighed.
Henvendelse Mette, mob. 2327 2299 – for flere oplysninger og booking.
Venøborg
På Venø ligger der to store lejre. Den ene af dem hedder Venøborg og ligger på den nordlige del af øen på toppen af skrænten direkte ud til fjorden.
Venøborg er en af Vestjyllands største lejre med plads til både weekendture, sommerlejre, kurser og familiefester. Lejren har 90 sovepladser og plads til 96 i spisesalen.
Se Venøborgs egen hjemmeside for yderligere oplysninger.






